Ofte brugte udtryk

Høre du ofte udtryk som beskikket, valgt, beneficeret og fri proces, uden helt at vide hvad de betyder? Det kan være, at du har hørt nogen nævne, at de har en beneficeret advokat. Eller at de har en beskikket advokat. Det kan også være, at du har hørt om fri proces. Læs herunder hvad de forskellige begreber betyder:

Hvad er fri proces?

Det er nok ikke det første du kommer til at tænke på, når du er en del af en retssag, men det kan faktisk være ret dyrt at føre en sag. Det skal selvfølgelig ikke holde nogen tilbage fra at føre en sag, og derfor har vi i Danmark mulighed for at få retshjælp eller fri proces.

Retshjælp kan være gratis rådgivning ved et advokatfirma eller tilskud til en advokatregning.

Fri proces betyder, at du kan få dækket alle dine udgifter af staten, hvis din indtægt er under et vist beløb.

Husk: Hvis du er en del af en strafferetssag, kan du ikke få fri proces eller retshjælp. Derfor er dette ikke løsningen, når du hyrer en forsvarsadvokat.

Hvad er en beneficeret advokat?

En beneficeret advokat er udvalgt af justitsministeriet til at hjælpe borgere, der ikke har mange midler. Det er få advokater der er beneficerede, og disse bliver sat på din sag, hvis du ønsker en forsvarsadvokat, men ikke selv vil vælge. Så bliver den beneficerede forsvarsadvokat beskikket til dig.

Hvad er et forlig?

Et forlig er en juridisk bindende aftale mellem sagens parter. Aftalen indeholder en løsning på det retslige tvist. Forliget kan indgås både før og under en retssag.

Hvad er en anklager?

En anklager er den, der lægger sag an mod den anklagede. I straffesager i Danmark, er det ofte Staten der er anklager. Det vil sige, at Staten udpeger en anklager, som på statens vegne fører sag mod den tiltalte med henblik på at få tiltalte dømt. Selvom det er anklagers formål, at får den tiltalte dømt, har anklager pligt til at sørge for, at uskyldige ikke bliver dømt.

Hvad er en dom?

En dom er den konsekvens, som retten har besluttet, at der er på dine handlinger. Det kan både være fængselsstraf, økonomisk konsekvens, men domme kan komme i mange afskygninger.

Hvad betyder beskikket advokat?

Når du hører udtrykket beskikket advokat, betyder det, at advokaten er valgt af staten som din forsvarer, og at staten betaler for advokaten i første omgang. Hvis du bliver frifundet, får medhold eller hvis sagen er principiel betaler staten for advokaten. Men hvis du bliver dømt, skal du selv betale. Dog er det vigtigt at bemærke, at beskikkede advokater får et fast salær, for at sikre at omkostningerne er begrænsede. Retterne i Danmark vælger selv hvor mange og hvem, der skal være beskikkede forsvarer. Det er en post man skal søge om, hvorefter retspræsidenten indstiller de advokater han/hun mener, er kvalificerede til at varetage opgaven. Hos Advokatgruppen har flere beskikkede forsvarsadvokater. Kontakt os endelig, hvis du har brug for en beskikket forsvarer vil vi meget gerne hjælpe dig.

Kan jeg selv vælge min beskikkede advokat?

Ja, du har frihed til selv at vælge din beskikkede advokat. Du kan vælge mellem beneficerede advokater, og her kan du med fordel vælge den, som du mener er den rette specialist til netop din sag.

Vidste du… Du kan få beskikket en forsvarsadvokat, hvis der er tale om rettighedsfrakendelse, fængselsstraf eller andet lignende. Du kan dog ikke få en beskikket forsvarer i bødesager.

Hvis du har brug for en forsvarsadvokat med mange års erfaring indenfor strafferet og efterforskning, kan du med fordel ringe til os. Vi kan hjælpe dig med at få et bedre udfald af din sag.